Vinopbevaring er en lige så stor kunst, som selv vinproduktionen er. Vin skal lægges et eller andet sted, så de kan få tid til at modne og ældes med ynde. Ordsproget siger, at man skal ældes, som en god flaske rødvin, og der er noget om snakken. Opbevaring af vin er i hvertfald en disciplin, som få går op i.
3 ting, som du skal være opmærksom på, når du opbevarer vin
Der er især tre ting, som du skal være opmærksom på, når du opbevarer vin:
- Temperatur
- Fugtighed
- Lys
Vin er generelt et produkt, som er følsomt over for temperaturændringer, lys og lugt. Derfor er det optimale sted at opbevare en mørk og fugtig kælder, hvor temperaturen er relativt konsistent. Her sikre du dig, at vinene ikke oplever store temperaturudsving, samt der er bedre forhold.
Opbevaring af vin
Opbevaring af vin – Temperatur
Vin skal opbevares ved 10 til 14 grader. Det er den optimale temperatur for vinopbevaring. Undgå sollys og for høj/lav fugtighed, specielt hvis du har en vil med korkprop. Med den optimale opbevaring af vin kan du sikre, at dine vine er gode, også om mange år.
Mange bruger deres kældre til at opbevare vin i, men mange har også bare vinen stående på en vinhylde i deres stuer. De fleste vine er fine at have oppe i stuen, da de oftest bliver drukket inden for en kort tidshorisont. Så længe, at de undgår direkte sollys, så er det en habil løsning.
Hvis man opbevarer sine vine i en almindelig kælder, så skal man være opmærksom på hvor lav temperatur, som der kan komme dernede. Samme med fugtigheden, hvis der er tendens til fugt i kælderen. Længere tids lagring af vin kan dog være et godt sted at starte med kælderen. Den har potentiale til at ramme flere kriterier. Vin ved 10-14 grader har de bedste betingelser for at blive endnu bedre med årene.
Når vinen står på en vinhylde i stuen eller køkkenet, så vil der helt naturligt være temperatursvingninger i løbet af dagen og året. Sommeren er varmere end vinteren, også indenfor. Lyset kommer også til at have en påvirkning på vinen, selv hvis den kun står på vinhylden i et par måneder. Her vil temperaturen og lyset være et stort problem, hvis man har tænkt på at opbevare vinen i mange år og måske endda årtier. Vinflasker skal helst opbevares tørt, mørkt og i en stabil temperatur, så en vinhylde, som er en del af indretningen, er ikke den bedste løsning.
Hvis du gerne vil købe vin med den hensigt at opbevare den i mange år fremad, så køb den helst direkte fra producenten eller en autoriseret forhandler. Så sikrer du, at den ikke har været igennem for mange temperatursvingninger i løbet af dens levetid indtil videre.
Liggende eller stående?
Der er forskellige måder at opbevare sine vine på. Nogle har som sagt de klassiske vinhylder, hvor man kan lægge en vin ind på hver hylde, så de ligger flot og kan være en del af indretningen. Her ser man oftest, at vinene bliver opbevaret liggende. Nogle har også bare deres vin stående i køkkenskabet, hvor de så vil være opbevaret stående, men hvad er egentlig bedst for en vin? Skal en vin opbevares liggende eller stående?
Her skal du fokusere på, om vinen har tendens til bundfald og hvilket slags låg, som der er på flasken. Lad os starte med låget. Hvis din vinflaske har en korkprop, så er det vigtigt, at vinen bliver opbevaret liggende. Vin bør altid ligge ned hvis de har en korkprop. Kork er egentlig bare bark fra et træ og hvis den tørrer ud, kan den ende med at smuldre ned i vinen lige så stille. Ved at opbevare dine vine liggende, så sørger du altid for, at bunden af korkproppen forbliver fugtig og dermed minimere risikoen for at ødelægge vinen.
Vi vil altid anbefale dig at opbevare vin et af følgende steder, som er gode steder til opbevaring af vin:
- Kælderen
- Vinkøleskab
- Et mørkt klædeskab
Ved alle tre muligheder sikrer du vinen for store temperaturudsving og lys, som er de to største syndere i det almindelige hjem. En nem måde at indrette et kælderrum er med vinhylder eller vinskabe, som er med til at holde vinene på plads under opbevaringen. Her får du også ofte plads til alle dine vine, så de kan ligge korrekt og sikkert.
Opbevaring af rødvin
En god rødvin kan lagres i mange år og derfor er det også vigtigt, at man har styr på hvordan opbevaringen af rødvin skal foregå. Der er nogle faldgrupper, som mange falder i, men som kan ødelægge en vin, hvis man har planer om at opbevare den i mange år. Lagring af rødvin kan være svært, da man aldrig rigtig ved hvornår vinen topper, men hvis man gør sit forarbejde, så har man større chance for at ramme rigtigt ved alle ens opbevarede rødvine. Husk også at sætte en dato på hvornår rødvinen teoretisk vil toppen, så du har muligheden for at tage den op af opbevaring på det helt rigtige tidspunkt.
Når du kigger efter gode rødvin, som du gerne vil have liggende opbevaret i din kælder, så husk de traditionelle vinlande. Franske, italienske og spanske rødvine har et godt ry for at blive bedre med alderen, så det er gode steder at starte med at kigge. Køb gerne en kasse af de samme rødvin, så du undervejs kan åbne en flaske og følge vinens udvikling.
Hvilken temperatur skal rødvin opbevares ved?
Rødvin skal gerne opbevares ved mellem 11 og 15 grader for at give vinen de optimale betingelser for at modne over tid. Hvis der er for varm, så modner den for hurtigt og misser muligheden for at udvikle de fantastiske og komplekse aromaer, som kvalitetsrødvin er kendte for. Hvis den opbevares for koldt, så går det for langsomt. Ved at opbevare rødvin ved 11 til 15 grader, så er det også tæt på at have den rigtige serveringstemperatur. Her skal den nemlig gerne ligge mellem 12 og 18 grader, så du får mest ud af rødvinen. Den højere temperatur vil bringe alle vinens aromaer i spil. Her kan man passende allerede starte ved opbevaringen.
Skal rødvin opbevares liggende eller stående?
Hvis vinen er forseglet med en korkprop, så skal den ligge ned når du opbevarer rødvinen. Dette anbefaler The Wine Society også. Korken har risiko for at udtørre, hvis den ikke er i kontakt med vinen i flasken. Gå efter at cirka 90% af korkproppen skal være i kontakt med vinen, så du minimerer risikoen for at få korkstumper i vinen, når den skal åbnes.
Hvis vinen har et skruelåg, så er det sandsynligt, at den ikke er produceret med øje for at ligge og lagre i mange år. Ofte har vine med skruelåg en kortere brugsdato og man forventer, at de bliver drukket inden for 5 år. Her vil der til gengæld være mindre potentiale til at udvikle en verdensklasse vin over tid.
Opbevaring af hvidvin
Hvidvin er ikke lige så skrøbelig i forhold til at modne, som en god rødvin vil være. De fleste hvidvine skal gerne drikkes inden for 5 år, så de skal ikke langtidsopbevares. En hvidvin skal opbevares ved 10 til 12 grader, hvilket er med til at holde vinen frisk og ung og dermed også beholde den gode smag, hvis du har den liggende i et par år.
Hvidvin skal generelt ikke opbevare i mange år i forhold til rødvin, som kan ligge flere årtier. Der er meget få druesorter til hvidvine, som kan nyde godt af en længere opbevaring. Gewürztraminer er et godt eksempel på en hvidvin, som gerne på lagres i mange år. Den har nemlig potentialet til at udvikle komplekse aromaer og smage, selv efter 10 år i opbevaring. Denne druesort er dog undtagelse for hvor lang tid man kan opbevare hvidvin. Når du skal have en hvidvin ud af opbevaring, så skal den til gengæld på køl for at være tættere på den perfekte serveringstemperatur.
Opbevaring af portvin
Opbevaring af portvin skal foregå på samme måde, som rødvine. Hvis portvinen har en korkprop, så skal den optimalt set ligge ned, så cirka 90% af proppen er våd. Dette er med til at sørge for at korkproppen ikke tørrer ud, så du kan lagre dine portvine i mange år fremad. Opbevaring af portvin er et af de steder, hvor det er vigtigst at opretholde en konstant temperatur, gerne omkring de 10 grader og aldrig over 15 grader. Hvis man opbevarer portvin ved for høje grader, så vil den ikke have tid og plads til at udvikle sig over årene. Dette vil give dig en portvin, som bliver kedelig og smagsløs med tiden.
Mange har portvin stående i et køkkenskab eller oven på skabene og her kan vi kun anbefale, at få dem placeret i mere lysfattige områder. Portvin kan stå i rigtig mange år og mister ikke nævneværdig smag af at blive opbevaret korrekt. Portvin er også en af de vintyper, som faktisk kræver at blive opbevaret i mange år før de rammer toppen.
Opbevaring af Champagne
Opbevaringen af Champagne skal ske på lidt anderledes vilkår end din almindelige rød- eller hvidvin. Champagne er ofte lidt dyrere at købe og derfor skal de også opbevares med større omhu, for ikke at ødelægge en god Champagne på forhånd. Dertil skal man også være opmærksom på, at Champagne ofte kommer med champagneprop og lås, så kuldioxiden ikke render ud under opbevaringen.
Champagne skal opbevare ved 10 til 14 grader i et mørkt lokale, hvor der ikke er store udsving i temperaturen. De skal ligge ned, så korkproppen holder sig fugtig og ikke risikerer at gå i stykker under opbevaringen. På denne måde har du gjort alt hvad man kan gøre, for at sikre at Champagnen holder sig skarp og frisk, selv hvis den ligger i flere år. Derudover skal du selvfølgelig også sørge for ikke at flytte Champagnen for meget. Der er kulsyre i flaskerne og hvis de bliver rystet for meget, så risikerer du, at de er flade og dårlige, når du åbner dem. Som en af de mest eksklusive vine, så har champagne fortjent en værdig opbevaring.
Et godt eksempel på, at opbevaringen af Champagne er vigtig, kommer fra det legendariske mærke Bollinger Champagne. Hvis du ender med at opbevare den forkerte, så har du pludselig spildt en hel masse penge og gået glip af en fremragende vinoplevelse. Det er der ingen, som vil have. Sørg derfor at opbevar din Champagne korrekt.
Opbevaring af vin – Opsummering
Lagring af vin kan være en svær disciplin, men vi har givet dig nok information til at du kan få en masse ud af vine, som du har haft stående i årtier, hvis de er lagret ordenligt. Her er en opsummering på alt hvad du har læst indtil videre, så du nemt kan komme i gang med at opbevare dine vine optimalt:
- Væk fra sollys
- Stabil temperatur – Mellem 10 og 15 grader afhængig af vin
- Ikke for tørt – Der skal være noget fugtighed i rummet
- Opbevar dine vinflaske liggende, specielt hvis de er med korkprop