Mousserende rødvin

Sådan laver man mousserende rødvin

Fremstillingen af mousserende rødvin minder meget om fremstillingen af champagne. Det starter med at man laver en almindelig rødvin på de foretrukne druesorter som nævnt tidligere. Denne basisvin lagres så på ståltanke for at bevare friskheden. Herefter tilsættes der gær og sukker til denne basisvin, hvorefter den hældes på champagneflasker. Flaskerne lukkes med en kronekapsel. Den ekstra sukker og gær sætter en anden gæring i gang i flasken, som producerer kuldioxid (CO2). Kulsyren kan ikke undslippe på grund af flaskens lukning, og opløses derfor i vinen.

Efter denne anden gæring lagres vinen typisk minimum 15 måneder på flasken, inden den er klar til salg. Herved opnås den kompleksitet i smag og duft som kendetegner god mousserende vin. Under lagringen vendtes flaskerne jævnligt, så gærcellerne langsomt samles i flaskens hals. Inden vinen er klar til salg, fryses flaskens indhold ned i halsen så gærcellerne fryser til en klump. Derefter åbnes flasken, og klumpen skydes ud som en propel. Dette kaldes dégorgement. Vinen fyldes op igen, og der tilsættes en lille smule sukkerlikør inden den endelige kapslesætning.

Flere forskellige typer på markedet

Der findes efterhånden mange forskellige typer mousserende rødvin på markedet. Den mest kendte er nok Lambrusco fra Emilia-Romagna i Italien. Lambrusco er en let mousserende rødvin lavet primært på Lambrusco-druen, som er en lokal drue i området. Vinen har en frugtig, let sødmefuld smag med noter af kirsebær, brombær og violer. Den passer godt som aperitif eller til lette retter med skinke eller pasta.

En anden populær type er Sparkling Shiraz fra Australien. Det er mousserende vin lavet på Shiraz-druen, Australiens mest populære rødvinsdrue. Sparkling Shiraz har en kraftig, næsten sort farve og en frisk, frugtintens smag med hints af mørke bær, chokolade og krydderier. Den er lidt sødere og fyldigere end traditionel mousserende vin og passer godt til kødretter eller modne oste.

Der eksperimenteres også i disse år med mousserende versioner af mange andre rødvine, f.eks. Brachetto, Nero d’Avola, Tempranillo, Pinotage og Grenache. Brachetto er en sød, krydret vin fra Piemonte lavet på den aromatiske Brachetto-drue. Mousserende Brachetto fungerer glimrende som aperitif eller dessertvin. Nero d’Avola mousserende kombinerer den fyldige, krydrede Nero d’Avola fra Sicilien med en frisk boblende livlighed. Tempranillo og Grenache mousserende bringer de populære spanjolske druer ind i en boblende udgave. I Californien eksperimenteres der også med mousserende Zinfandel og Cabernet Sauvignon. Disse vine er kraftfulde og intense i smagen med noter af moden frugt, krydderier og vanilje fra fadlagringen. De egner sig godt til kødretter eller stærke oste.

Nogle producenter laver også søde mousserende rødvine med restsukker til desserter, ofte på søde druetyper som Brachetto eller Lambrusco. Disse kan minde lidt om den kendte italienske dessertvin Moscato d’Asti i den sødmefulde, boblende stil.

Smag, aroma og servering

Mousserende rødvine har ofte en frugtrig og frisk duft- og smagsprofil med noter af røde bær, kirsebær, jordbær, hindbær og blomster. Den boblende livlighed og frugtintensitet gør, at de fleste typer passer godt som aperitif eller velkomstbobler til festlige lejligheder.

De lettere, tørre typer med lav restsødme som f.eks. Lambrusco eller spansk Cava kan med fordel serveres let afkølede ved 8-10 grader som fordrink til tapas eller antipasti. Her matcher den lette sødme og frugtighed fint med pikante, salte snacks. Sødere mousserende rødvine med højere restsukker passer godt til desserter, især dem med chokolade. En sød, krydret Brachetto fra Piemonte er for eksempel himmelsk til en chokoladekage eller mørk chokolade. Den sødmefulde, næsten portvinsprægede karakter i mange Sparkling Shiraz vine fra Australien matcher også klassiske desserter med svesker, rosiner eller andre tørrede frugter perfekt.

De mere fyldige, komplekse mousserende rødvine lavet efter Méthode Classique på Pinot Noir druen kan sagtens nydes alene og matcher fint til retter med paté, skinke eller lyst kød. Den kraftige, næsten kødfulde smag i disse vine gør dog også, at de kræver kraftigere retter for at vise deres bedste side. Her er f.eks. oksekød eller vildt et godt bud sammen med en fyldig, lagret Franciacorta fra Lombardiet. Uanset typen anbefales det at servere mousserende rødvin i klassiske champagneglas for at fremhæve duften og den elegante, perlende bobel. Skålen er smallere end i almindelige rødvinsglas, hvilket koncentrerer de aromatiske forbindelser i vinen. Nydes den søde type til dessert, kan man med fordel vælge et dessertvin- eller sherryglas.

Hovedproducenter og -regioner

Italien er den største producent af mousserende rødvin, især den lette, frugtdrevne type lavet på lokale druesorter fra forskellige vinregioner. Den mest kendte er Lambrusco fra Emilia-Romagna lavet på den lokale Lambrusco-drue. Området omkring byerne Modena og Reggio Emilia er centrum for produktionen af denne let perlende, jordbæragtige vin, der nydes lokalt til charcuteri og pasta.

En anden vigtig italiensk region for mousserende rødvin er Lombardiet, hvor man producerer den prestigefyldte Franciacorta. Her laver man mousserende vine efter Méthode Classique på Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Blanc druerne. Franciacorta refererer både til vinen og det bakkede vinområde syd for Iseo-søen, der minder om landskabet i Champagne. Franciacorta regnes for nogle af de bedste mousserende vine udenfor Frankrig.

Australien har også specialiseret sig i mousserende rødvin lavet på landets mest populære drue, Shiraz. Specielt områderne Barossa og Clare Valley i South Australia er kendt for deres kraftfulde, mørke “Sparkling Shiraz” vine med fadpræg, sødme og høj alkohol. Disse vine matches ofte til chokolade eller kødretter.

Andre lande som Portugal, Spanien, Sydafrika og USA eksperimenterer også i stigende grad med mousserende rødvine på lokale druesorter. Tendensen går i retning af mere aromatiske, frugtdrevne vine til aperitif i stedet for de mere kraftfulde typer. Fremtiden byder helt sikkert på endnu flere spændende mousserende rødvine på druer som Touriga Nacional, Tempranillo, Pinotage og Zinfandel.

Mousserende rødvin går en spændende fremtid i møde

Mousserende rødvin er bestemt en spændende og hurtigt voksende kategori indenfor vinverden. Efter århundreder med fokus på mousserende hvidvine som champagne, cava og prosecco, begynder vinmagere nu at eksperimentere med at lave boblende versioner af de rødvine, de arbejder med til daglig. Teknikken bag er den samme med en ekstra gæring på flaske, der tilfører vinene kulsyre og den perlende livlighed. Men rødvinens højere niveau af garvesyrer og phenoler gør det til en ekstra udfordring at lave en harmonisk mousserende vin. Ikke desto mindre er resultaterne overbevisende, når det lykkes.

De bedste mousserende rødvine forener den frugtdrevne aroma og fylde fra rødvinen med champagnens elegante bobler og festlige karakter. De tilfører noget nyt og anderledes til den etablerede vinverden. Samtidig udvider de mulighederne for food-pairing med deres sødme, fylde og ofte krydrede nuancer i smagen. Italien er den største producent og har århundreder lang tradition indenfor kategorien. Men i de senere år er lande som Australien, Sydafrika, USA og Portugal også hoppet med på bølgen. De eksperimenterer med lokale druesorter og giver hver især deres regionale udtryk til mousserende rødvine.

Forbrugerne er de store vindere her. De kan se frem til endnu flere spændende boblende vine at afprøve til både fest og mad – komplementerende de veletablerede mousserende på klassiske druer som Chardonnay og Pinot Noir.