Hjem Druer Cabernet Sauvignon
a
Cabernet Sauvignon

Cabernet Sauvignon

Cabernet Sauvignon er en klassiker inden for rødvin. Det er en af de få rødvine, som kan præstere en drue, hvor vinen over tid bliver bedre og bedre. Cabernet Sauvignon er især kendt for at være kraftfuld og elegant i smagen på samme tid. Du finder både vine af Cabernet Sauvignon, som hurtigt er drikkeklar, selv ved en tidlig alder, og så finder du fantastiske rødvine, som minimum skal ligge 10 år, før de opnår deres sande potentiale.

  • Druesort: Blå
  • Til hvilken slags vin: Rødvin
  • Oprindelse: Frankrig
  • Lagring: Typisk 5-20 år
  • Serveringstemperatur: 15 til 20 grader
  • Typisk alkoholprocent: 13% til 15%
  • Serveres til mad: Okse, lam og stærke oste
  • Dyrket i følgende lande: Italien, USA, Chile, Argentina, New Zealand, Australien, Sydafrika og Frankrig 
  • Noter og aromaer: Cedertræ, brombær, rosiner, chokolade, kaffe, solbær, grøn peber, blommer, lakrids, læder og paprika.

Hvad er kendetegnene ved en Cabernet Sauvignon rødvin? 

Cabernet Sauvignon er kendt for at være fyldt med smag og aromaer, som kommer til at opløfte din vinoplevelse til et sted, som kun få druer når hen med en rødvin. Du får altså en vin, hvor nuancerne er mange, kompleksiteten kan være høj og en vin fyldt med struktur. Nogle af de mest genkendelige smage i en Cabernet Sauvignon vin er chokolade, tobak, brombær, mørke blommer, lakrids og læder. Selvom nogle af disse aromaer ikke lyder lækre i sig selv, så er de med til at skabe en vin, som ingen anden. Du får altså en vin med masser af power og smag. 

 

Cabernet Sauvignon fra Napa Valley

Forhandlere af Cabernet Sauvignon vin:

Den Sidste Flaske
Jysk Vin
Otto Suenson logo
Winefamly
Buus Vine
Cabernet Sauvignon fra tønde

Hvor dyrker man Cabernet Sauvignon druer? 

Du kan finde Cabernet Sauvignon druer i mange forskellige regioner, spred ud over lande fra hele verdenen. De mest anerkendte steder at dyrke druerne er dog Frankrig, Italien og USA – mere specifikt Bordeaux, Sassicaia og Napa Valley. De passer godt til varmere klimaer, hvor de kan opnå deres tanniske smage og aromaer. Du finder druen på bjergsider og i regioner, hvor de får masser af sol, så de kan udvikle den genkendelige smagsprofil. De bedste Cabernet Sauvignon vine, som nogensinde er produceret kommer dog fra en enkelt, lille underregion i Bordeaux, hvor de i sandhed har fundet den helt rigtige balance imellem smagene og den kraftfulde drue. 

 

Hvad skal man være opmærksom på når man køber en Cabernet Sauvignon? 

Du vil altid kunne finde god kvalitet og dårlig kvalitet. Hvis du har fået fat i en dårligt produceret Cabernet Sauvignon, så er du ikke i tvivl. Selvom der er meget kraft i smagen, så kan du ende med at få en rødvin, som smager af kål, peberfrugt og bønner – Ikke en god kombination for en rødvin, som har potentiale til alverdens finesse og kvalitet. 

Cabernet Sauvignon på glas

Cabernet Sauvignon betyder “vild sauvignon”. Druen er nemlig en krydsning imellem Sauvignon Blanc og Cabernet Franc

Cabernet Sauvignon har små bær med skind der er tykt, som gør, at de kan klare sig i mange forskellige slags klimaer. Derudover er de gode til at holde råd og sygdomme fra sig. De modner senere og har derfor brug for mere sol og tid på markerne. Merlot derimod har store bær, med tyndt skind. De er modsat Cabernet Sauvignon, da de til gengæld modnes hurtigt på druestokkene, men har derimod ikke så meget tid til at udvikle de helt dybe aromaer og smage.