Vinglas

Vinglas til enhver type vin

Vinglas kommer i mange forskellige former og størrelser. Derudover er der fordele ved at drikke dine vine af bestemte glas, afhængig af hvilken slags vin, som du serverer. Vinglas hjælper dig med at få det bedste ud af vinene, samt gør det lækkert at drikke af. Der er ingen, som synes det er særlig fedt, at drikke en dyrtindkøbt vin af et kaffekrus. 

Vinglas har i mange årtusinder været under udvikling. I dag findes der specialiserede glas til rødvin, hvidvin, portvin, dessertvin og mousserende vin. Derudover finder du også hurtigt ud af, at der samtidig findes glas, som er lavet specifikt til forskellige drinks, væsker og andre flydende genstande. Du har måske allerede et stort udvalg derhjemme i dine skabe, men ved du egentlig hvilket glas, som er bedst til hvad?

Hvorfor er det så vigtigt at have det rigtige vinglas?

Mange er måske tilbøjelige til at bruge hvad de har og en stor del af den flok har måske endda fået deres nuværende vinglas i gave. Mange unge får nemlig glassene i forbindelse med, at de skal flytte hjemme fra og her bliver der ofte fokuseret mere på kvantitet og pris end kvalitet. Men hvor stor en forskel gør de forskellige vinglas egentlig for oplevelsen af vinene? Vi dykker ned i forskelle, ulemper og fordele ved de forskellige glas herunder. 

Det er vigtigt at pointere, at der er stor forskel på hvor meget den enkelte går op i og betaler for vin. For nogle er det prisen, som er vigtigst, hvor man finder en vin, som er tålelig, men billig. For andre betyder kvaliteten af vinen alt. Her ser man også dele af befolkningen, som nemt lægger 500 kr for en enkelt flaske vin, og her skal redskabet til at drikke også være i orden.

Den største forskel, som man ser inden for vinglas, ligger i størrelsen og muligheden for at slynge vinen. Alle typer af rødvin, uanset om det er almindelig rødvin, portvin, sherry, e.l. kan blive meget bedre, hvis den bliver slynget i glasset inden indtagelse. Det giver mere ilt til vinen og er med til at forstørre smagen. Især hos nogle af de store rødvinstyper, som Merlot, Barolo, Châteauneuf Du Pape, m.m. er det en stor fordel at slynge vinene. 

For andre vintyper, som hvidvin og mousserende vine, så handler det mere om, at vinen ikke skal nå at blive varm, hvoraf glassene er mindre i størrelsen. Specifikt ved vinglas til mousserende vin vil man også gerne have et glas, som hjælper med at holde kulsyren i vinen, så den ikke bliver hurtigt flad. 

Rødvinsglas

Rødvinsglas er ofte større end andre vinglas. Du kan faktisk finde glas dedikeret til rødvin, som kan indeholde fra 25 cl vin og helt op til 75 cl vin. De største af slagsen holder en helt flaske vin, hvis man fylder rødvinsglasset til renden. Rødvinsglasset har også sin størrelse, da den historisk set har været vinen, som man serverede til hovederetten. Her forventede man, at man skulle have mere af drikke, hvilket også har været med til at bestemme størrelsen på rødvinsglassene. Igennem historien har rødvin også været bordvinen i mange selskaber, hvoraf det store vinglas har udviklet sig over tid. 

Hvorfor er rødvinsglas større end hvidvinsglas?

Rødvinsglas størrelse kommer af måden, som man drikker rødvin på. Rødvin skal nemlig gerne iltes inden den drikkes, samt kunne slynges inden man taget en slurk, så man få det hele ud af potentialet. Når man slynger en rødvinsglas med rødvin, så giver man vinene lov til at ilte, hvilket også er med til at bringe smagen frem i de druer, som den nu er lavet af. Derved kommer rødvinsglassene også ofte, som de største i rækken. 

Hvidvinsglas

Hvidvinsglas er noget tyndere og mindre end rødvinsglas. Dette kommer af, at der ikke er behov for at slynge vinen rundt for at ilte dem, som der er ved rødvin. Hvidvin skal derimod nydes i mindre bider og er traditionelt set serveret til enten forret eller desserter. Her skal der også mindre vin til, hvilket igen har betydning for størrelsen. Derudover er det foretrukket at servere hvidvin ved lidt køligere temperaturer, hvoraf glasset er blevet mindre for ikke at opvarme vinen efter servering. 

Hvidvin har i mange årtier været et favoritdrikke i kystbyer, hvor vinen passer godt til den lokale mad. Herhjemme i Danmark har mange derfor også hvidvinsglas i deres skabe. Især Lyngby hvidvinsglas, samt Holmegaard hvidvinsglas har været favoritterne blandt danskerne, som altid har haft en forkærlighed for danske mærker. 

Portvinsglas

Der er meget forskellige holdninger til hvilke slags glas, som portvin skal drikkes af. Mange danskere har tendens til at bruge meget små glas, da de ikke drikker så meget portvin ad gangen. Vi vil dog sige med det samme: Det er en fejl! Portvin skal, lige som rødvin, have muligheden for at blive slynget rundt, så du kan ilte vinen. Specielt røde portvin, som de fleste portvin er, har fantastisk godt af at få muligheden for at blive åbnet, så alle smage og aromaer kommer i spil. 

Portvinsglas er derfor et specielt emne, da mange forhandlere vil sælge dig små portvinsglas, hvor der er plads til omkring 10 cl i. Her på Druestok anbefaler vi dog, at du køber et sæt solide, store rødvinsglas, hvor du har mulighed for at slynge portvinen inden den nydes. Hvis du har såkaldte portvinsglas derhjemme, så vil du få meget mere ud af at drikke din næste portvin fra et stereotypisk rødvinsglas. 

Champagneglas

Mange har udover rødvins- og hvidvinsglas også et sæt champagneglas i deres hjem. Selvom navnet bærer præg af, at de kun bliver drukket af med Champagne, så vil de fleste nok også bruge dem til almindelige mousserende vine. Champagneglas kommer i lidt forskellige former, men hvis man spørger en vinkender, så vil de klart anbefale en champagnefløjte. Her vil boblerne have mindre mulighed for at fise hurtigt ud, og dermed vil du også have boblerne i længere tid. Det er også dette glas, som du næsten altid vil se i klassiske film, som f.eks. James Bond, e.l., hvor der skal udstråles klasse og kvalitet.

Champagnefløjten er nok hvad de fleste vil kalde for et rigtigt champagneglas. Mange har tendens til at købe champagneskåle, som vil ende med at give din en flad Champagne, hvis du ikke drikker den hurtigt nok. Boblerne forsvinder hurtigere, når munden på glasset er større.  

Vinglas skal, ifølge den korrekte etikette, holdes i stilken når man drikker. Dette er for at undgå at få kondens på hænderne og undgå at varme vinen op med sine hænder. Oftest er ens hænder tæt på kropstemperaturen og der er bestemte temperature for vin, som er bedst at servere dem ved

De fleste vinglas, som man køber i dag har en indlægsseddel, hvor der står hvordan man korrekt vasker dem. Hos Druestok anbefaler vi dog altid at vaske vinglas i hånden, så man undgår ridser, slid og glaspest. Derudover kan der ofte være vinrester tilbage i glassene, som kan være svære at få af i en opvaskemaskine.