Cremant de Bourgogne Rose

Cremant - Mousserende hvidvin fra Frankrig

Cremant kaldes for Champagnes lillebror og der er faktisk meget om snakken. Frankrig har i årtusinder været kendt for at lave fantastiske vine og det skal man især takke deres produktionsprocesser for. Cremant er et biprodukt af en vellykket strategi om at gøre Champagne så god som muligt, men samtidig med, at der er begrænset plads i regionen. 

Jysk Vin logo
Winefamly logo
Den Sidste flaske logo
Buus Vine Logo

Hvad er Cremant?

Cremant er mousserende hvidvine fra Frankrig. Nogle må kalde sig Champagne, hvis de kommer fra regionen og lever op til bestemte krav, men alle andre som bruger den samme produktionsmetode som Champagne, må kalde sig for Cremant. Derfor er Cremant egentlig bare mousserende hvidvine, som er lavet efter Champagne-metoden. 

Cremant er kendt for at passe perfekt til skaldyr, fisk eller som vin til tapas med deres halv-tørre og halv-sødlige smage. Den overdøver ikke maden, men kræver hellere ikke kæmpe smagsoplevelser for at følge med. 

Typer af Cremant

Der findes forskellige typer af Cremant, som er baseret på hvor meget restsukker, som der er tilbage i den mousserende vin når den er klar til salg. Det er her man virkelig kan finde den helt rigtige kategori af Cremant til ens smagsløge, da der kan være betydelige forskelle i oplevelse og smag på de forskellige typer. 

Cremant Brut er den mest sete variant af den franske, mousserende hvidvin. Her skal der være under 12 g restsukker pr. liter vin. Nogle foretrækker at deres vine er mere tørre og her skal man kigge efter Cremant Extra Brut. Det er den tørreste variant af Cremant. Her vil der være under 6 g restsukker pr. liter vin. 

Det mest forvirrende, som findes i vinverden på dansk, er Extra Dry. En Cremant Extra Dry er en blanding af tør og sød, selvom den egentlig hedder Dry. Du får en vin, som mange vil tro burde være Brut, men det er faktisk den næstsødeste variant af Cremant. Til sidst ser vi nemlig Cremant Demi Sec. Det er den sødeste variant før vi bevæger os over i hvad man vil kalde for dessertvin. Her må der være mellem 32 og 50 g restsukker pr. liter vin. 

Hvor laver man Cremant?

Man laver Cremant i mange forskellige franske vindistrikter. Mange har fået deres egen appellation, så de hedder noget bestemt og falder under regionsbestemte krav for at må bruge navnene. Herunder vil vi gennemgå de forskellige regions-Cremant, som man kan finde i Frankrig: 

Cremant d’Alsace

Cremant d’Alsace er nok den mest kendte og populære version af den franske mousserende hvidvin. Udelukkende lavet af druer fra regionen ser man ofte varianter med Pinot Blanc, Auxerrois, Pinot Gris og Riesling druer. Vinene fra Alsace er især kendt for at være frugtige med en cremet fornemmelse i munden. Hvis du får fat i Cremant fra Alsace, så er du i hvert fald sikker på at få kvalitetsvin, som du har lyst til at drikke hele aftenen. 

Cremant de Bordeaux

I Bordeaux finder du en dejlig kontrast til de smagfulde og legendariske rødvine, som regionen er kendt for. Cremant de Bordeaux er en meget let, mousserende hvidvin, som ofte udstråler frugtig og friske aromaer til at nyde i den franske sommersol. I Bordeaux bliver deres Cremant ofte lavet på Semillion, Sauvignon Blanc eller Muscadelle. Cremant de Bordeaux er i hvert fald en oplevelse af en anden karakter, hvis man er til vin fra det franske vindistrikt. 

Cremant de Bourgogne

Cremant de Bourgogne er ligesom dens pendant fra Bordeaux en god kontrast til de ellers kendte og smagfulde rødvine, som man finder i regionen. Bourgogne har ellers så kendte rødvine, at de har fået deres egen appellation, men her vil Cremant de Bordeaux også gerne vil være med. Frugt og bobler er kendetegnende for disse mousserende vine, hvor druer som Aligote, Sacy, Melon de Bourgogne og Gamay ofte er med i blandingerne. Med et strejf af syre får du en vin med en god krop og intens aromaer. 

Cremant de Loire

Cremant de Loire er lavet på regionale druer, som Chardonnay, Grollau Gris, Menu Pineau og Cabernet Franc. Et frugtig oplevelse af en Cremant, som passer perfekt som aperitif eller til en sødlig dessert. Regionen Loire er kendt for deres fantastiske madscene og her kommer deres Cremant de Loire virkelig i spil. Den passer ind i den høje kvalitet og den landlige idyl, som man finder her.

Cremant de Limoux

I Languedoc har man også deres egen appellation af en Cremant. Cremant de Limoux må nemlig kun bruge druer fra distriktet, hvor der hovedsageligt bliver brugt Chenin Blanc og Chardonnay. Ellers finder du druer, som harmonerer med disse, hvor Pinot Noir og Mauzac bliver brugt. Cremant de Limoux er kendt for at være meget friske med en frugtig aroma, som byder op til en dejlig sommerdag på terrassen. 

Der findes også andre appellationer af Cremant, hvor vi kan nævne følgende:

  • Cremant de Die
  • Cremant du Jura
  • Cremant de Solibakke
  • Cremant de Savoie

Hvordan laver man Cremant?

Der er en lang række krav for, at man kan opnå AOC status som en Cremant vin. Følgende specifikationer skal være opfyldt for, at man må markedsføre og kalde sin vin Cremant:

  • Kun vine med AOC status må bruges som base
  • Der må maks laves 100 liter vin pr. 150 kg druer
  • Maks 150 mg svovldioxid pr. liter må være tilført
  • Lagret mindst 12 måneder, hvor mindst 9 måneder er på flaske

Derudover for at lave en flaske vidunderlig Cremant, så er der nogle processer, som man skal igennem. Champagne-metoden bliver brugt til at lave vinene på en bestemt måde, hvoraf der kommer høj kvalitet. Man starter med at presse druerne nænsomt, så man ikke får for mange skaller og frugtkød med, samt øge indholdet af syrligheden i vinene. Derefter lagres druesaften enten på fade eller tanke for at starte gæringen, som er med til at give vinene smag. 

Efter vinen har gæret, så skal den filtreres og blandes før den igen bliver lagret, men denne gang på flasker. Andengæringen på flasker tager typisk seks uger og efter gæringen har vinen en alkoholindhold på omkring 12-13%. 

Efter andengæringen bliver vinen lagt på flasker, som skal lagres i minimum 12 måneder i vinbondens kældre. Når den så har ståer i minimum 1 år, så er det vigtigt at få fjernet alle de døde gærceller fra flaskerne. Dette gøres ved at fryse toppen af flasken, hvorpå de døde gærceller bliver “skudt” ud af flasken pga. trukket, som gæringen har opbygget. 

Til sidst skal vinen genflaskes og bliver her blandet med sirup og vin, inden den bliver lagret i en kortere perioden før den er klar til salg.