Chardonnay vin

Chardonnay - Den alsidige drue

Chardonnay bliver ofte kaldt dronningen af de grønne druer. Det er en alsidig og populær variant, som har tilhængere over hele verdenen. Herunder vil vi gå i dybden med de forskellige profiler af Chardonnay og gennemgå dens inflydelse på vinindustrien. Dertil kan du også finde forskellige forhandlere, som alle har et stort udvalg af Chardonnay vin.

Chardonnaydruen kommer oprindeligt fra den franske vinregion Bourgogne. Det er en grøn druesort, kendt for dens evne til at tilpasse sig klimaer og dens alsidighed i produktionen af vin. Dens historie kan dog spores helt tilbage til middelalderen, hvor det er dokumenteret, at der har været brugt en afart af den nuværende drue. Selv tilbage i middelalderen var den kendt for at lave exceptionelle hvidvine, som enhver kunne lide. 

  • Serveringstemperatur: 7 til 12 grader
  • Typisk alkoholprocent: 13% til 15%
  • Serveres til mad: Fisk, fjerkræ og frugt
  • Dyrket i følgende lande: Frankrig, USA, Italien, Chile, Argentina, Australien og Sydafrika.
  • Noter og aromaer: Æbler, pærer, citrus, ananas, honning, smør og vanilje.
Jysk Vin logo
Winefamly logo
Den Sidste flaske logo
Buus Vine Logo

Chardonnay er en hvid druesort, der bruges til at lave vin i mange af verdens vinområder, såsom Frankrig, USA, Italien og New Zealand. Klimaet i f.eks. Den dyrkes stort set overalt i verden og er dermed også en af de mest udbredte druer i verden. 
Californien er varmt året rundt, hvilket gør det perfekt til at dyrke druer. Der er mange vinmarker, der dyrker Chardonnay druer, men de er for det meste placeret i nærheden af Napa Valley og Sonoma County.

Karakteristika for druen Chardonnay:

De primære smage og aromaer i Chardonnay er sprøde æbler, citrus, pære og tropiske frugter. Alle smage, som er genkendelige hos nogle af de bedste hvidvin i verden. Derudover kan du ofte finde noter af vanilje, smør og toastet brød, specielt når vinene er blevet lagret på egetræsfade.

For at kunne dyrke druerne til en god Chardonnay vin, så kan man faktisk vælge og vrage en smule i forhold til hvilket klima man er i. Chardonnay er kendt for at være meget alsidig og i dyrkningen af druen kommer det i sandhed i spil. Den trives i køligere klimaer, sådan helt generelt, men kan også tilpasse sig til varmere regioner. Man ser især, at den har fået succes i regioner som Bourgogne, Californien og Australien. Her er især hvidvine fra Bourgogne et verdenshit, som har opnået et ry, som bliver svært at få ned igen. 

Alsidigheden i jord og brug

Alsidigheden gør også, at du får en ret stor effekt afhængig af jorden, som den er dyrket på. Derfor finder du også hurtigt ud af, at der er stor forskel i smag og oplevelse på vinene afhængig af lokation. Derudover ser man også, at alsidige druesorter som Chardonnay kan bruges til flere forskellige slags vine. Den ses oftest i almindelig hvidvin, men bruges oftere og oftere i mousserende hvidvine. Derudover er det en af de få druer, som også kan bruges til at lave hvid portvin. Her ses den typisk blandet med andre druer for at give et mere balanceret smagsudtryk.

Populære vinregioner med Chardonnay

Bourgogne, Frankrig

Som fødestedet for Chardonnay vin er Bourgogne en sikker vinde med denne drue. Deres alenlange erfaring gør dem til mestre i at bruge alsidigheden til at skabe fantastiske vine. Regionen er en af de mest anerkendte vinregioner i verden og du kan nemt finde kvalitetsvin fra højeste hylde (eller dybeste kælder). I regionen bliver der både lavet vin lagret på egetræsfad, men du finder også producenter, som foretrækker de moderne ståltanke. Af prominente navne fra Bourgogne kan man især nævne Domaine Leflaive og Domaine Roulot.

Californien, USA

Chardonnay fra Californien har fået en plads i manges hjerter pga. deres store udvalg af vine med lige præcis denne drue. Statens varmere klima giver druerne mulighed for at blive godt modne, hvilket er med til at øge smages af friske frugter. Dette er især et kompliment til egetræsfadlagrede vine, som virkelig skubber masser af smag ud i vinen. Af prominente vinnavne i Californien kan vi især nævne Kistler Vineyards og Ramey Wine Cellars. Her får du masser af god Chardonnay vin til en favorabel pris.

Australien

Australske vinproducenter har opnået enorm succes med Chardonnay, specielt i regionerne Margaret River og Yarra Valley. Australsk Chardonnay kommer ofte med skarpe frugtsmage og viser især landet helt unikke terroir. Australien beviser igen, at Chardonnay er utrolig alsidig og trækker alt det bedste fra lokationen ned i vinen. Selvom det er samme drue, så er australsk Chardonnay bare noget helt særligt. Nævneværdige producenter af australsk Chardonnay er f.eks. Leeuwin Estate og Penfolds.

Hvad spiser man af mad til Chardonnay?

Til en alsidig vin som Chardonnay kan man spise en lang række retter, som alle vil nyde godt af en kvalitetsvin. Chardonnay har en smule syre, samt en middel krop, hvilket gør den god til mange forskellige madvarer. Nogle af de klassiske parringer inkluderer kylling, skaldyr og cremede pastaretter. Syren er god til at komplimentere en smule spicy, så du kan sagtens putte noget chili i dine pastaretter, hvis de skal serveres med en god flaske Chardonnay.

Chardonnay er den mest foretrukne vin til mange måltider og vil altid være en publikumsfavorit, da det er en drue, som er svær at lave dårlig vin på. Uanset om det er lagret på egetræsfade eller ståltanke, så vil du altid få en lang række smage og aromaer, som passer til enhver anledning. Uanset om det er til maden eller fejring, så vil den bedste Chardonnay være den næste Chardonnay.

Ofte stillede spørgsmål om Chardonnay:

Hvordan adskiller Chardonnay druen sig fra andre druesorter?

Den er især kendt for dens alsidighed, som gør, at den kan dyrker over hele verdenen. Derudover er den meget alsidig i produktionen, da den nemt kan blandes med andre druesorter uden at være overdøvende.

Har Chardonnay altid den her egetræssmag?

Oftest bliver Chardonnay vin lagret på de klassiske egetræsfade, som er blevet brugt i århundrede over alt i verden. Man ser dog oftere og oftere, at de er blevet lagret på moderne ståltanke. Det er fadene, som giver vinen den karakteristiske smag af egetræ, så hvis den har været lagret på ståltanke, så har den ikke en egetræssmag.

Kan man dyrke Chardonnay i varmere klimaer?

Chardonnay blev oprindeligt dyrket i lidt køligere klimaer, men siden den er så alsidig, så kan den også godt dyrkes i varmere regioner.

Hvilke regioner laver den bedste Chardonnay?

Frankrig er især kendt for at lave klassikere med Chardonnay. Både Bourgogne og Champagne regionerne laver nogle af de bedste Chardonnay hvidvine i verden. Med tiden har regioner, som Californien og Tazmanien dog fulgt hurtigt efter og du kan derfor finde nogle af verdens bedste Chardonnay vine i disse regioner i dag.

Hvor lang tid tager det for en Chardonnaydrue at modne?

Det kommer selvfølgelig an på klimaet, varmen og fugtigheden, men i gennemsnit tager det mellem 100 og 150 dage for druen at modne. Dertil kan der komme forskelle fra de bestemte vinbønder, som måske gerne vil have den lidt til den umodne eller overmodne side.

Hvad er forskellen på Chardonnay fra Bourgogne og Californien?

Chardonnay fra Bourgogne plejer at være mere mineralske og tilbageholdte, hvor de californiske Chardonnay vine er mere rige på frugtsmag. Der er ofte mere sol i Californien, hvilket gør, at druerne kan modne hurtigere og mere end i f.eks. Bourgogne.

Kan man også lave biodynamisk eller økologisk Chardonnay vin?

Det kan man helt sikkert! Alsidigheden i druen gør den god til at lave forskellige typer af vine. Det er også derfor, at du kan finde hvid portvin, som er lavet på druen. Hvis du leder efter en biodynamisk eller økologisk Chardonnay, så hold øje med etiketten!