Calabria - Den italienske snudespids
Calabria er tåspidsen på den italienske støvle. Området er dog ikke kendt for at være den store vinregion. Generelt finder man ikke mange store vinregioner i det sydlige Italien. Igennem de seneste år er produktionen af vin endda faldet i Calabria. I 2020 producerede de kun 280.000 HL vin eller hvad der svarer til lidt over 3 millioner kasser.
Hvad er vin fra Calabria kendt for?
I Calabria laver de mange forskellige slags vine. Det sydlige Italien er varmt og tørt, men heldigvis ligger regionen ude ved kysten. Cirka 25% af Calabrias vinproduktion er rødvin, men niveauet er generelt lavt i regionen. Kun cirka 12% af al deres vin kommer op på DOP-niveau. Dvs. at resten af vinen ikke har nogle klassifikationer i forhold til krav fra regionen eller appellationer. I Calabria laver de derfor mest Vino de Tavola, som er vin uden for klassifikation – også kaldet bordvin.
Forhandlere af vin fra Calabria:
Hvilke druer man til at lave vin i Calabria?
I Calabria er det Gaglioppo druen, som er den mest dominerende. Den står for op til 48% af den beplantede jord, hvor regionen har cirka 8.800 hektar land til vinproduktion og -dyrkning. I det sydlige Italien bruger det ofte druesorter, som vi ikke er så vant til herhjemme i Danmark. Af druesorter bruges der f.eks. følgende i Calabria:
- Gaglioppo
- Greco
- Greco Nero
- Lacrima
- Magliocco Canino
- Malvasia
- Malvasia Nero
- Montonice Bianco
- Nerello Cappuccio
- Nerello Mascalese
DOC vine fra Calabria
Calabria er en af de få regioner i Italien, som ikke har en DOCG vin. DOCG vin er vine, som lever efter de hårdeste krav og forventninger til produktion, lagring og druesort. I Calabria har de derimod 9 DOC vine og 10 IGP vine, som er spredt ud over hele regionen, fra nord til syd.