Basilicata regionen

Basilicata - Anklen af italiensk vin

Basilicata er ikke kendt som en stor vinregion i Italien. De producerer mindre en 0,2% af den samlede vinproduktion i landet. Derudover har kommunen kun 1 DOCG, 4 DOC og 1 IGP, som viser, at der ikke er den store tradition i regionen for at lave vin. Især det lave antal af DOCG vine viser at Basilicata ikke har så mange store vinbønder, som laver vin i højeste internationale klasse.

Basilicata vin – Mindre druer og masser af rødvin

Hvis Basilicata er kendt for noget inden for vin, så er det deres store andel af rødvin i den samlede produktion. I Basilicata laver de 80% rødvin, kun overgået af Toscana i forhold til størrelsesfordelingen blandt de forskellige vine. Basilicata producerer kun omkring 90.000 HL i regionen, hvilket er det tredje mindste for en region i Italien. Den samme placering får de også i hvor mange vinmarker der er med cirka 2.000 hektar. Igen ligger de på tredjesidste pladsen blandt de mange italienske vindistrikter.

 

Basilicata slot og ruiner

Forhandlere af vin fra Basilicata:

Jysk Vin logo
Winefamly logo
Den Sidste flaske logo
Buus Vine Logo
Basilicata vinregionen

Kvalitetsvin på mindre kendte druer

Basilicata bruger generelt druer, som er mindre kendte rundt omkring Italien og i verdenen. To af deres mest populære druer er derfor Aglianico og Malvasia Nera, hvor Aglianico udgør op mod 60% af den samlede drueproduktion i regionen. Her er regionen dog kendt for at lave en DOCG vin på Aglianico kaldet Aglianico del Vulture Superiore DOCG – Regionens eneste DOCG vin, som kommer fra den nordlige del af regionen. Du finder spændende vine fra Basilicata, som til gengæld er svære at finde ved danske forhandlere, grundet deres mindre kendte status som italiensk vinregion.

 

Basilicata – Kystregionen til det Tyrrhenske hav

Basilicata er en glimrende region at tage på ferie i. I det sydlige Italien er det en meget lokal feeling i de forskellige byer. Du kommer ud på landet, hvor rolighed og idyl står allerhøjest på listen. I Basilicata finder du vidunderlige sandstrande, som er perfekte at tage på dagstur til. Det er en oplevelse i sig selv at se strandene og udsigten mod det afrikanske fastland. Regionen er præget af at have avlet svin og får i årtusinder, hvilket du også kan se på den lokale madscene i Basilicata. Det passer også med, at deres vinproduktion hovedsagelig er rødvin, da de ofte passer godt til svine- og lammekød.

Basicilatas højdemeter